River Kwai

Floden Kwai er vel den bedst kendte af alle de mange floder, som gennemkrydser Thailand. Navnet er egentligt slet ikke Kwai, men er efter filmen ”Broen over Kwai”, baseret på Pierre Boulles bog af samme navn, blevet et så indarbejdet begreb, at der i praksis er sket et næsten formelt navneskift.

Der findes 2 floder. Lille- og store Kwai, som på et tidspunkt løber sammen. Sejladsen finder sted på lille Kwai.

Flodbåden River Kwai

Båden er den første båd, som er bygget til interne krydstogter på de Thailandske floder. Den rummer plads til omkring 20 passagerer. De fordeles i 10 kahytter, som indeholder separate toiletter – og er godt indrettet, så medbragt bagage uden de store problemer kan anbringes praktisk rundt omkring.

Båden størrelse gør det ikke muligt at manøvrere på den trods alt smalle flod, og derfor ledsages den fast af en mindre, man kan vel kalde det lods, som trækker den gennem de snævreste passager. Og trækker den rundt – når det er nødvendigt.

Det er en afart af de langbåde, som ses overalt på de Thailandske floder. En relativ lille båd, med en rimelig stor påhængsmotor, der er forbundet med en lang bagud vendende arm, som mest ligner et piskeris, som under stor larm, driver båden fremad.

Også når passagerne skal i land, er følge båden nødvendig.

Læs hele rejsebeskrivelser her

 

« Bangkok
Grønttorvet i Bangkok »