Kurv 0
ikaerligerindring

I kærlig erindring ,

I kærlig erindring

Indhold

Er en række beskrivelser af personer, som har haft deres virke indenfor handel med pyntegrønt og blomster. Det er ikke nekrologer eller levnedsforløb, men beskrivelser af en eller flere episoder i personernes liv, som har gjort et vist indtryk på omgivelserne. Det er et galleri af personer, som kan være svære at genfinde i dagens Danmark.

Kåre Vissing anmeldt i Brønshøj/Husum:

Forfatteren Robert Dumong, der voksede op i Husum og har skrevet lige levende herom og om sin spændende slægt, har nyligt udsendt endnu en erindringsbog. denne gang er det en række originaler, som han lærte at kende først gennem sin fars og siden gennem sit eget arbejde på Grønttorvet, da dette lå på Nørrebro – på den store plads der i dag kendes som Israels plads.

Slagsmålets poet.

Robert Dumong er rundet af en slægt, der især på fædrenes side lærte at slå  og slås sig gennem tilværelsen. Dette kommer især til udtryk i de to bøger om farfaren, “Bølle Charles” og “Charles & Bertha”, hvor en række slagsmål skildres med Dumongs helt egen sprogrytme og poesi. Selv er forfatteren både rundet af en hårdt kæmpende arbejderklasse og uddannet som akademiker, og den kombination resulterer som regel i en velbegrundet sympati for arbejdere og bønder og tilsvarende afsky for selvhævdende intellektuelle – og Dumong udgør ingen undtagelse for denne regel. Sympatien er dog langtfra ensidig sympatiske, således skildres såvel faderens som farfaderen uhæmmede hysteri og mandschauvinisme med gru. Alligevel , trods deres og andre familiemedlemmers utvivlsomme fejl, skildrer Dumong disse mennesker med såvel stolthed som kærlighed.

I kærlig erindring

Med sin nye bog “I kærlig erindring”, demonstrerer Dumong, at hans kærlighed til menneskene omkring ham ikke kun gælder familien og slægten, men også andre mennesker han har kendt. det sker gennem en række portrætskildringer, hvor hver person får sit helt eget kapitel, hvori de skildres hudløst ærligt og gudløst kærligt. I hvert fald er den stilfærdige konklusion, på nær en enkelt undtagelse, at vedkommende var trods sine gavtyvestreger nu god nok alligevel. Og idet Robert Dumong som regel allerede i sine drengeår havde lært de nævnte at kende, og de da var over den første ungdom, så har han nu som midaldrende kunnet følge dem til dørs og hugge dem en værdig gravskrift.

Grønttorvet dengang

For borgere i Brønshøj og Husum, især mødrene og deres børn, var der for et halvt hundrede år siden på en gang noget dagligdags og eventyrligt ved at køre med sporvogn linie 5 ad Frederikssundsvej, Nørrebrogade, Frederiksborggade og Nørregade til Daells Varehus for så efter at have handlet der at traske et stykke tilbage og købe frugt og grønt på Grønttorvet, hvor varerne var betydeligt billigere end hjemme hos den lille købmand.

Selv kørte Robert Dumong dengang som dreng og ung mand med sin far, først på cykel og siden i bil, fra lejligheden på første sal til højre i Voldparken 13 ad de nævnte veje til deres stade på Grønttorvet. Og under arbejdet prentedes i hans modtagelige sind stedets mange peronligheder og originaler: Willy Perletand, der ikke havde en pløk i munden og derfor af tidens bidende ironi havde fået sit navn. Sorte Aksel, der blev landskendt for a sælge bønderne på Horsensegnen telefonpæle, Per Isterød, der havde været sjællandsmester i sværvægtsboksning. Helge Dahl, der havde eget gartneri og hovedsagligt solgte blomsterjord, Erik Bedsted, der gerne sled og slæbte på sin jord, og først slappede af, når sneen lagde sin dyne over de mange ugjorte ting og dermed dulmede samvittigheden, o.s.v.o.s.v.

Robert Dumong slutter med kærlige portrætter af sin far og mor, der begge var en del af det muntre miljø, hvor vidt forskellige menneskeplanter med naturens ukuelige kraft skød op gennem de toppede brosten. Sjældent er så stor kærlighed blevet erklæret uden mindste gran af pinlighed, som Dumong formår det i denne bog.

DKK50.00

forfatter

Robert Dumong

1 review for I kærlig erindring

  • Lektørudtalelse:

    Erindringsbog om en række farverige personligheder forfatteren har kendt. Alle har en eller anden tilknytning til handlen med blomster og pyntegrønt, særligt på Grønttorvet i København, hvor også forfatterens forældre havde deres virke. Forfatteren har bl.a. tidligere skrevet erindringsromanerne Bølle Charles og Charles & Bertha. I den nye bog møder vi nogle af de mennesker, der ellers ikke skrives bøger om, men som ikke desto mindre har efterladt sig aftryk i den virkelighed vi alle er en del af. Her er Willy Perletand, som forfatteren som dreng husker som frygtindgydende stor, og som lignede en sorthåret tater-skurk fra en af filmene i barndommens biografture, og som også faktisk foruden de grønne fingre havde et talent som gældsindriver. Der var Sorte Aksel og den store buksbomhæk, han aldrig fik klippet. Der var Per Isterød, flere gange sjællandsk sværvægtsmester i boksning, der var ”Jørgen-hul-Hoved”, måske med en skummel fortid i fremmedlegionen, der pralede af at være den mand som efter politimorderen Palle Sørensen havde siddet længst i isolation. Også både forfatterens far og mor er med i bogen. Til sin afdøde far skriver han smukt om at måtte sige farvel bl.a. ”Tidsdimensionens uafviselighed går op for mig, da en del af mig glider bort i dig, og en del af dig bliver tilbage i mig” . Fin lille erindringsmosaik, velskrevet og menneskelig

    Carsten Nørby Sørensen

  • Add a review

    Du kunne også være interesseret i…

    Charles & Bertha

    DKK50.00